Tidligere Danske Bank-chefer uenige med advokatrapport: Topchef frygtede at tabe penge på hurtig nedlukning af lyssky forretning

Ifølge tre tidligere højtstående chefer i Danske Bank modarbejdede den daværende topchef, Thomas Borgen, en hurtig nedlukning af porteføljen af mistænkelige kunder i den estiske filial. Det skete helt konkret på et skæbnesvangert møde på Kokkedal Slot i sommeren 2014 under et af de centrale forløb i Danske Banks hvidvasksag. Det kan Berlingske afsløre på baggrund af internt og hidtil hemmeligholdt materiale fra sagen. Materialet omfatter blandt andet aldrig før offentliggjorte kommentarer fra de tidligere chefer. Og de tre chefers version går stik imod den udlægning, som Danske Banks advokatundersøgelse af sagen ellers nåede frem til i september 2018: Hér valgte advokaterne omvendt at udlægge mødet på Kokkedal Slot, hvor direktionen og bestyrelsen deltog, til Thomas Borgens fordel. De opsigtsvækkende kommentarer fra bankens daværende compliancechef, økonomidirektør og business banking-chef rokker med andre ord ved en af advokatundersøgelsens mest opsigtsvækkende konklusioner. Mandag kunne Berlingske afsløre, at en række væsentlige oplysninger blev udeladt af den rapport, der 19. september 2018 blev offentliggjort fra undersøgelsen – på trods af Danske Banks løfte om, at intet ville blive fejet ind under gulvtæppet. Afsløringerne har allerede fået flere oppositionspartier til at ønske et samråd med erhvervsministeren. Og nu kan Berlingske bringe yderligere nye detaljer frem om en af sagens skelsættende episoder. Det var »uklogt« at lukke ned for hurtigt Rammerne for det centrale møde var Kokkedal Slot, der ligger billedskønt i de frodige nordsjællandske bakker. Torsdag den 26. juni 2014 var der varslet tordenskyer over slottet – måske ikke kun i meteorologisk forstand. Et ekstremt alvorligt emne var på dagsordenen, da direktionen og bestyrelsen i Danmarks største bank var samlet til strategiseminar. På seminaret anbefalede Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank og dengang var Danske Banks chef for blandt andet de baltiske filialer, at man lukkede en ellers indbringende forretning, der i knap et halvt år havde været genstand for massiv bekymring. Kort før årsskiftet havde en whistleblower i den estiske filial råbt vagt i gevær om filialens suspekte kunder – herunder risici for, at filialen muliggjorde hvidvask. Bankens interne revision havde bekræftet en række af whistleblowerens påstande, og i februar 2014 nedsatte banken en arbejdsgruppe, der skulle håndtere sagen. Og selvom kunderne i filialens såkaldte non-residentportefølje af udenlandske kunder stod for godt 90 procent af den estiske filials overskud før skat, anbefalede Lars Mørch ifølge et referat, at Danske Bank lukkede ned for dén del af forretningen i Baltikum. Altså anbefalede Mørch en de facto-nedlukning af forretningen, der husede de udenlandske kunder med skuffeselskaber i diverse skattely, der i sidste ende betød, at godt 1.500 mistænkelige milliarder strømmede gennem filialen mellem 2007 og 2015. Men da Danske Banks daværende topchef, nordmanden Thomas Borgen, på seminaret tog ordet efter Lars Mørchs anbefaling, lød det ifølge referatet, at han »fandt det uklogt at fremskynde en exit-strategi, da det kunne påvirke en eventuel salgspris betydeligt«. Og det er denne formulering, der er stridens kerne. Tidligere topfolk: Borgen tænkte mere på pengene På den ene side står Bruun & Hjejle. Da advokatfirmaets rapport blev offentliggjort på et stort anlagt pressemøde i september 2018, lød det, at, »konteksten antyder, at dette (udtalelsen, red.) gjaldt de baltiske bankaktiviteter som helhed«. Med andre ord havde Thomas Borgen ifølge advokaterne ikke specifikt henvist til non-residentforretningen med sin bemærkning om, at nedlukningen ikke måtte gå for stærkt. Han snakkede om hele den baltiske forretning, der også bestod af privatkunder og almindelige erhvervskunder, vurderede advokaterne altså. Men dén udlægning står Bruun & Hjejle temmelig alene med. For ifølge flere topfolk i banken var det netop forretningen med de mistænkelige kunder, Thomas Borgen henviste til, da han talte imod en hurtig nedlukning. Det fremgår af deres kommentarer til Bruun & Hjejles advokatundersøgelse. Lars Mørchs advokater fremhævede her, at Mørchs forslag om en lukning af non-residentporteføljen aldrig blev vedtaget, og at »hr. Borgen virkede mere bekymret for den finansielle indvirkning, som en hurtig exit ville have haft på banken«. Bankens daværende økonomidirektør, Henrik Ramlau-Hansens, advokat skrev, at »Henrik Ramlau-Hansen billigede og tiltrådte Lars Mørchs forslag på bestyrelsesseminaret i juni 2014 om at lukke non-resident Estland porteføljen ned«, men at »beslutningen blev forsinket af, at bestyrelsen ønskede yderligere drøftelser og analyser. Det forhold, at en hurtig nedlukning af forretningen kunne forringe en eventuel salgspris, blev fremhævet af bankens CEO«. Anders Meinert Jørgensen blev først efter seminaret ansat som bankens chef for afdelingen for compliance, der overvåger bankens kontroller, og deltog dermed ikke i seminaret i juni 2014. Men også han mente, at Thomas Borgens udtalelse på seminaret betød, at »salgsprisen« og værdien af »Estland og pengestrømmen fra porteføljen« var »en bekymring for den administrerende direktør i juni 2014«. Som det også fremgik af den offentliggjorte Bruun & Hjejle-rapport, forsøgte Danske Bank hen over efteråret – sideløbende med en gradvis nedlukning af non-residentforretningen – blandt andet at undersøge mulighederne for et salg af forretningen. Først i januar 2015 besluttede bestyrelsen sig endegyldigt for at droppe salgsplanerne og lukke den problematiske forretning i Baltikum helt. CBS-lektor Kalle Johannes Rose, der forsker i hvidvask og har fulgt sagen tæt, vil ikke afvise, at der kan være legitime grunde til ikke at skynde sig med en nedlukning af et forretningsområde. Han ser det dog også som et eksempel på, at advokatundersøgelsen ser ud til at lade tvivlen komme Thomas Borgen til gode. »Det virker, som om undersøgelsen ikke er særligt objektiv, for det ser ikke ud til, at man har lyttet til de høringssvar (kommentarerne fra de øvrige topfolk, red.).« »Som minimum kunne man jo have skrevet, at der i banktoppen var uenighed om, hvad Thomas Borgen henviste til. Men det kommer jo ham til gode, at man ikke viser det, der får ham til at se dårlig ud,« siger Kalle Johannes Rose. Også Finanstilsynet har tidligere hæftet sig ved Borgens udtalelse på seminaret i 2014. I tilsynets redegørelse om hvidvasksagen fra maj 2018 kritiserede tilsynet, at Thomas Borgen overhovedet adresserede, at en lukning af baltiske aktiviteter kunne koste banken dyrt. Det økonomiske tab var slet ikke »en relevant betragtning for non-resident porteføljen«, mente tilsynet og pegede på, at ledelsen i stedet skulle fokusere på »at få lukket non-resident porteføljen ned hurtigt og få indberettet mistænkelige transaktioner til relevante myndigheder«. Borgen, banken og Bruun & Hjejle: Det kan vi ikke kommentere Berlingske har forelagt de udeladte oplysninger og ekspertudsagn for Thomas Borgen, Danske Bank samt seniorpartner Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle og stillet dem en række spørgsmål. I skriftlige svar har de alle på forskellig vis påpeget, at myndighederne har været bekendt med det materiale, Berlingske nu kan beskrive. Derudover har Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, henvist til, at det ikke er muligt at kommentere de konkrete forhold på grund af den verserende erstatningssag. Thomas Borgen blev frifundet ved byretten for et erstatningskrav på 2,4 milliarder kroner rejst af bankens investorer for tab på Danske Bank-aktien under sagen, men afgørelsen er anket til landsretten. Om selve Bruun & Hjejles advokatundersøgelse har seniorpartner Ole Spiermann, der ledte undersøgelsen, i en e-mail påpeget, at det ifølge ham tydeligt fremgik af den offentlige rapport, at den var et »resumé« af undersøgelsens fund. Han henviste også til, at »centrale og kritisable« forhold blev lagt frem, og at forskellige juridiske hensyn også dengang påvirkede, hvad der kunne offentliggøres. »Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interviews og omfattende høringer,« skrev Ole Spiermann. Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, har i en e-mail skrevet, at Danske Bank længe »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« og fortsat beklager sagen. Hverken Lars Mørch, Henrik Ramlau-Hansen eller Anders Meinert Jørgensen har ønsket at kommentere historien. https://www.berlingske.dk/virksomheder/tidligere-danske-bank-chefer-uenige-med-advokatrapport-topchef